Tips til at overholde en sund kost på arbejdet

Sund kost og fuldtidsarbejdecycling-664753_1280

Lad os indse det – at spise sund mad og overholde sin diæt på arbejdspladsen, kan være rigtig svært for nogle mennesker. Der er så mange forhindringer på en travl arbejdsuge, såsom planlægning af måltider, trang til junkfood, kollegaen ved siden af ​​dig, som spiser pizza og kage, madordningen og eventuelt at skulle spise kold mad. Listen er uendelig.
Vi kommer her med nogle smarte tricks, som du kan anvende til at spise sundere mad på kontoret.

Planlæg i forvejen

– “If you fail to plan, you plan to fail”

croissant-648803_640Det er sandsynligvis den vigtigste faktor, for at opnå succes med din træning, om det er vægttab, muskelopbygning eller noget helt tredje du har som mål. Man kan sætte det meget simpelt op – hvis du ikke får planlagt dine måltider, så bliver det en langsommelig proces. Hermed skal det ikke forståes, at en konkurrencediæt med træning 2 gange om dagen er nødvendig, for at nå dine mål. Men start med en enkel plan, som for eksempel at forberede en sund madpakke dagen før, så du ikke står i frokost pausen og ender med at spise kage, noget usundt fra buffeten eller kører på tanken. Her kan du i stedet for tage din kyllingesalat frem, og slippe for at bekymre dig om, at finde en anden løsning i sidste øjeblik.

Optimér din madlavninglamb-656410_640

Det er ikke alle mennesker, som får lavet mad hver eneste dag. Det er derfor, du skal kigge efter en måde at optimere din madlavningsproces.
Lad os tage udgangspunkt i det ovenstående eksempel. Du kan tilberede et par stykker kyllingebryst ved krydre det, komme det på en bageplade, og derefter sætte det i ovnen på 200grader i ca 20-25 minutter. I mellemtiden kan du skære din salat og grøntsager. Eller hvis du har travlt, vælge en variant af engrøntsagsblanding og koge eller stege det på panden. Personligt benytter jeg mig ofte af frosne grøntsager, når jeg har en travl arbejdsuge. Grøntsager beholder et højt vitamin indhold, ved at blive frosset ned, holder sig længere og kan hurtigt findes frem. Herefter kan du blot lægge den ønskede eller afvejede mængde i en madboks, og så er det klar til dagen efter.
Tidsmængden til madlavningen af dit måltid ender på kun 15-20 minutter, da kyllingen steger færdig i ovnen, mens du ordner resten. Find den metode der fungerer bedst for dig, og husk at variere måltiderne, så du ikke går kold i det.

Det ekstra mellemmåltid

Det er meget normalt at blive sulten mellem klokken 14-16, da det er lidt efter middag, men stadig er noget tid inden aftensmad. 3 måltider om dagen er heller ikke meget, hvis du vil have det optimale ud af din træning, og en proteinbar som mellemmåltid med f.eks Questbars eller Nutramino lowcarb bars og en håndfuld nødder, er derfor geniale at have med i madpakken, til senere på dagen.  Det er en god måde, at “slukke” den søde trang på, og samtidig undgå at komme til at tage en stykke kage på arbejdet. Du undgår noget som er fyldt med sukker og fedt, og skifter det ud med en høj kvalitets proteinbar med blot et par gram fedt og kulhydrater – og så smager de også godt. Det kan forhåbentlig også hjælpe dig med at overholde en sund kost, når du løbende giver sig selv, en lille gulerod.

Hold en cheatday

Ja du hørte rigtigt! Husk at belønne dig selv, og hold af og til en dag, hvor du må spise lige hvad du har lyst til. Om det så er pizza, en Big Mac, eller blandselv slik eller noget helt andet, så spis hvad du craver mest! Det er meget lettere at holde sig til en sund kost, når du ved, at junkfood er tilladt på særlige dage.

bodybuilder-646482_1280

 

At spise sundt på arbejdspladsen, behøver ikke at være en byrde eller noget der er kompliceret. Det hele handler om du vil spise sund mad eller ej. Når du begynder at mærke fordelene ved bedre fødevarer, som øget produktivitet, mere energi og bedre koncentration, er det højst usandsynligt, at du nogensinde vil gå tilbage, til en usammenhængende kost. Start derfor med små skridt og prøv at implementere det i din daglig dag. Husk at rom ikke blev bygget på en dag.